Gør-det-selv leverudrensning

Fjern galdesten uden operation på 1 1/2 dag.

Yoga DetoxUdrensning af lever og galdeblære for galdesten forbedrer fordøjelsen væsentligt, og fordøjelsen danner fundamentet for hele dit helbred. Rensning af leverens galdegange er den mest effektive behandling du kan foretage for at forbedre kroppens helbred. Du oplever mere energi og en stærkere følelse af velvære.

Du kan desuden forvente at se dine allergier forsvinde mere og mere ved hver leverrensning, du foretager! Og så kan det hjælpe mod smerter i skulderen, øverste dele af armene og ryggen.

Ønsker du mere information om udrensningen, leverens funktion m.m. kan jeg varmt anbefale at læse Dr. Andreas Mouritz’s: “Elsk din lever og lev længere”.

Bemærk, denne udrensning er på eget ansvar. Leverudrensning har eksisteret i årtusinder, og er ganske ufarlig for de fleste. Hvis du tager medicin, har kroniske lidelser eller af anden årsag er i tvivl bør du kontakte din læge.

1 1/2-dages udrensningskur

Vælg et tidspunkt, hvor du har mulighed for at være hjemme og tage den med ro i 2 dage.

FØR: I ugen op til udrensningen kan du med fordel:

  • Spise ekstra mange grøntsager, og mindre kød og fedt
  • Undgå alkohol
  • Spis æbler og drik æblejuice for at blødgøre evt. galdesten.
  • Rense tarmsystemet, ved at drikke 1 glas vand med 1 tsk HUSK-pulver hver morgen. Husk at drikke ekstra meget vand i løbet af dagen. Du kan også udføre en tarmskylning (lavement) om morgenen, eller dagen før.

Du kan også deltage i YogaDetox forløb som forberedelse til en leverudrensning.

UNDER: Det er en 21 timers faste, og du skal være forberedt på at få diarre på 2. dagen. Tag ingen medicin, vitaminer eller piller, som du kan undvære i de 2 dage – det kan være en hindring for et godt resultat.

EFTER: De første par dage efter kan du godt være træt og føle ubehag. Sørg for at drikke godt med vand, så du får skyllet affaldsstoffer ud af kroppen. Det kan desuden anbefales at foretage en tarmskylning for at sikre at galdestenene ikke bliver siddende i tarmen.

Du skal bruge:

  • Epson salt, 4 spsk (ca. 72 gram). Kaldes også magnesium sulfat (MgSO4) eller Glaubersalt. Optages ikke i kroppen, som almindeligt salt.
  • Olivenolie, 1/2 kop (125 ml)
  • Frisk citronsaft, 1/2 kop (125 ml)
  • Sugerør
  • Evt. tarmskylningsudstyr (kan købes på nettet)

DAG 1

Spis kun æbler og friskpresset æblejuice frem til kl. 14:00. Det hjælper med at blødgøre galdestenene. Ved at undgå fedtstoffer hjælper du med at opbygge mængden af galde i leveren, som senere skal hjælpe med at presse galdestene ud.

Kl. 14:00 – Fasten begynder. Drik kun vand, og undlad og spise resten af dagen.
Kl. 18:00 – Drik 1 glas vand med 1 spsk Epson salt
Kl. 20:00 – Drik 1 glas vand med 1 spsk Epson salt
Kl. 21:45 – Gør dig klar til at gå i seng
Kl. 22:00 – Ryst olie og citron sammen, og drik det stående med et sugerør indenfor 5 minutter.

Læg dig dernæst på højreside med knæene op til brystet og læg dig til at sove. Lig helt stille i mindst 20 minutter. Du vil måske kunne mærke en række galdesten passere i galdegangene.

DAG 2

Forvent en dag med diarre. Tjek for galdesten. Det er de grønne eller brunlige “sten” som flyder ovenpå i toilettet.

Kl. 7:00 – Drik 1 glas vand med 1 spsk Epson salt. Vil sandsynligvis udløse diarre.
Kl. 9:00 – Drik 1 glas vand med 1 spsk Epson salt.
Kl. 11:00 – Du må begynde at spise igen. Start med frugt og fx. dampede grøntsager.

Næste dag må du spise normalt

TILLYKKE! Du har nu gennemført din leverudrensning, og fjernet galdesten helt uden kirurgisk indgreb.

Foråret er den oplagte årstid til at lave en leverudresning. Dr. Mouritz anbefaler at man første gang gentager udrensningen hver 2.-3. uge indtil der ikke kommer flere sten ud, og herefter vedligeholder årligt eller et par gange om året. Bør ikke udføres hvis du er syg.

Om lever og galdesten

Det er leverens opgave at producere galde – fra 1 til 11⁄2 liter i døgnet! Leveren er fuld af rør og kar (galdegange), som leverer galde til en stor, fælles galdegang. Galdeblæren er forbundet med den fælles galdegang og fungerer som oplagringsbeholder. Ved indtagning af fedtstof eller protein, udløses galdeblærens udtømning ca. 20 minutter senere og den oplagrede galde ender sin vandring ned igennem den fælles galdegang til tarmene.

Hos mange mennesker, også børn er galdegangene tilstoppede af galdesten. Nogle udvikler allergier og udslæt, mens andre ikke har symptomer. Når galdeblæren scannes eller røntgenfotograferes, opdages mange gange ingenting. Mange galdesten er nemlig ikke i galdeblæren, og de fleste er for små og er ikke forkalkede, til at spore dem på røntgen.

Der findes mere end en halv snes forskellige typer galdesten, hvoraf de fleste har kolesterol krystaller i sig. De kan være sorte, røde, hvide, grønne eller brunlige i farven. De grønne får deres farve fra galden, de er belagt med. I midten af hver sten finder vi en klump af bakterier, hvilket iflg. videnskabsfolkene tyder på, at stenen muligvis begyndte at danne sig omkring en stump død parasit.

Efterhånden som stenene vokser og der bliver flere af dem, vil modtrykket i leveren få dem til at producere mindre galde. Forestil dig situationen, hvis en haveslange havde glaskugler indeni sig. Der ville komme mindre vand igennem den, hvilket igen ville nedsætte slangens evne til at sprøjte kuglerne ud. Med galdesten vil den mindre del kolesterol der forlader kroppen betyde at kolesterolniveauet kan stige.

Fordi galdesten er porøse, kan de opsamle alle de bakterier, cyster, virusser og parasitter, der passerer igennem leveren. På denne måde dannes ”infektions reder”, som hele tiden fremover forsyner kroppen med friske bakterier. Ingen maveinfektion, såsom mavesår eller tarmkatar kan kureres, uden fjernelsen af galdesten fra leveren.

Informationen i dette indlæg stammer fra: “The Cure For All Diseases” skrevet af Hulda Clark. Der findes mange varianter af udrensningen, og fx. afviger opskriften i Dr. Andreas Mouritz bog “Elsk din lever og lev længere” også en smule fra ovenstående.